Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her

Kildeskovshallen

 

Adresse

Adolphsvej 25
2820 Gentofte
Svømmehal tlf. nr.: 39774400

Beskrivelse

Kildeskovshallens hjemmeside http://kildeskovshallen.gentofte.dk/da

Klubkontor

Til venstre for information/billetsalg findes en glasdør. Gå ind og til venstre. Gå 3 trin op og ned ad gangen til 3. dør.

Åbningstid: tirsdag 9.00-14.30 og torsdag 15.00-18.30.

Telefontid: Tirsdag 12.00-14.00 og torsdag 16-18.00

Telefon: 39774425 Mail: kontor@gentofteswim.dk

Omklædning

Kom i god tid inden undervisning, følg skiltningen og tag hensyn til hinanden. Omklædning foregår i klubomklædningsrummene. Til venstre for information/billetsalg findes en glasdør. Fortsæt ned ad trappen. Piger ½ etage ned. Drenge 1½ etage ned. Dvs. helt ned i bunden. Bemærk: Børn over 7 år må kun benytte eget køns omklædningsfaciliteter. Dette er vigtigt at bemærke inden, at man starter på et hold i Kildeskovshallen, fx. oprykning fra Guppy til Delfin. Efterlad ikke værdigenstande. Man kan bruge sin adgangsbillet til skabene, så man kan låse sine ting inde. I modsat ende af drengeomklædningsrummet fører en trappe op til badeafdelingen. Hos pigerne er det en dør i det første omklædningsrum. Afvaskning af hele kroppen med sæbe er obligatorisk. Der er derefter adgang til hallerne.

Øvebassin, 25 m bassin og springbassin findes lige frem. Varmtvandsbassin og 50 m bassin er til højre ind i en ny hal. Man kan overvære svømningen, hvis man ikke bærer udendørs fodtøj. Evt. blå futter.

Udstyr

Brug hårelastik eller badehætte, hvis man har langt hår, så det ikke irriterer. Undlad badeshorts, men benyt i stedet badebukser.

Medbring svømmebriller, da det forbedrer hovedstillingen i vandet og gør det meget lettere at lære og svømme rigtigt.

Forældre

Vi henstiller til, at forældre ikke er i hallen og kigger på undervejs, både pga. hallens krav til antal i hallen, og da børnene ofte klarer sig meget bedre uden forældreopsyn. Det er tit forstyrrende og opmærksomheden skulle gerne være på vores svømmetræning. Ellers er I meget velkommen bagved glasruden i forhallen og I kan følge med i undervisningen derfra. Vi er opmærksom på at der ved opstart, kan være nogen som gerne vil have mor/far med indtil de føler sig trygge ved undervisningen.

Ønsker man som forældre at svømme samtidig med sit barn har undervisning, SKAL man købe en indgangsbillet i billetlugen, da medlemskabet kun er for den person som er tilmeldt et hold på det givne tidspunkt. Det er ikke tilladt at svømme som forældre, hvis der ikke er offentlig åbent i svømmehallen, da der så ikke er nogen livredder til stede til at holde opsyn. Her kan I se Kildeskovshallens åbningstider HER

Mødetid

Normalt møder svømmerne (hvis ikke andet er aftalt med træneren) ved bassinkanten 10 minutter før undervisningens start. Man møder i T-shirt og er klar til land opvarmning.

Hallerne

25 meter bassin med 6 baner. Dybde fra 0,95-1,90m (28°C)
50 meter bassin med 6 baner. Dybde fra 1,2-2,0m (26°C)
Springbassin 12,5 x 12 meter. Dybde fra 2,0-3,8m (26°C)
Børnebassin 10 x 14 meter. Dybde 0,85m (30°C)

Adgangskort

Man skal bruge adgangsbillet/kort for at komme ned til klubomklædningen, som er til venstre for billetkontoret. Kortet kan hentes i billetkontoret i forhallen. Kortet skal gemmes og bruges hver gang ved svømning og kortet kan kun bruges til undervisningstiden. I den første uge når vi starter op, vil der sidde en træner i forhallen og uddele adgangskortene. Derefter henvendelse i billetkontoret.  Det er vigtigt at bruge adgangskortet, da Kildeskovshallen bruger tallene fra møllen til at indberette til kommunen og har indflydelse på hvor meget vandtid vi som klub får tildelt.

Derefter henvendelse i billetkontoret. Det er ikke altid at billetkontoret er åbent når du svømmer, så her kan du se Kildeskovshallens åbningstider og du kan hente det i deres åbningstid. Klik HER

Rykker en svømmer til et nyt hold/niveau i løbet af sæsonen, skal svømmeren have et nyt adgangskort, som kan hentes i billetkontoret og dette sørger kontoret automatisk for. 

Hvis et barn/medlem ønsker at svømme videre i svømmehallen efter/før sin undervisning, skal man købe en billet for børn til kr. 16.-
For voksne som ligeledes modtager undervisning i Gentofte Svømmeklub, koster en billet kr. 26.- Her får man et gult armbånd på, så livredderne kan se om I har betalt ekstra entre.

Disse priser kan man kun benytte i forlængelse af ens undervisning en time før/efter undervisning og kun hvis man er medlem af svømmeklubben og er tilmeldt et hold.

Det er vigtigt at bruge sit adgangskort, så Kildeskovshallen har kontrol med, hvor mange der kommer og går i svømmehallen. Mister man sit kort, henvender man sig til kontoret i Gentofte Svømmeklub og kontoret giver besked til billetkontoret. Et nyt adgangskort koster kr. 50.- Det er en god ide at sætte kortet fast i svømmetasken i en snor, så det ikke bliver væk.

Kildeskovshallen har indført, at det koster kr. 5.- for en ledsagerbillet for forældre som hjælper til i omklædningen, da de har udgifter forbundet med ledsagerbilletterne. Man kan købe et 10-turs klippekort til kr. 45.- Denne ledsagerbillet er kun for at følge sit barn igennem omklædningen og gælder ikke adgang til svømmebassinerne. Skal man som forældre selv svømme, skal man købe en adgangsbillet.

Badning og hygiejne

Det er vigtigt at vaske sig grundigt med sæbe – uden badetøj – for at undgå at der kommer bakterier i vandet. Dermed er du med til at reducere klorindholdet, fordi svømmehallen bliver nødt til at komme ekstra klor i vandet for at holde det rent. Det er både sundere for din krop og for indeklimaet.
 

Brug af foto og video i svømmehallen

Ordensreglerne for video og foto i Kildeskovshallen kan findes på hjemmesiden HER:

 

Kort kan det opsummeres således: Brug af foto eller videokamera er KUN tilladt med tilladelse fra livredderen og instruktøren og hvis ingen andre modsætter sig dette. Personalets anvisninger skal til en hver tid efterkommes - undladelse heraf vil medføre bortvisning.



 

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer