Leveret af Google OversætOversæt

Ønsker du at blive medlem af Gentofte Svømmeklub?

Bliv medlem her


Klubmodul henter siden
Opstartstur 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

På grund af de skærpede krav til forsamlingsforbuddet og retningslinjer til afstand og antal i Kildeskovshallen, er planerne til opstartsmøder og opstartsture ændret. Hvert hold vil modtage information direkte fra trænerene. 

Med venlig hilsen
Gentofte Svømmeklub

  

 
 
 
 
Kære forældre og svømmere i K-afdelingen. Turen er for svømmere på G1, GS1, G2, G3 og G4.

Årets opstartstur nærmer sig. Vi gentager i år opstartsturen i mere hjemlige omgivelser, nærmere bestemt på Charlottenlund fort. Vi skal lave en masse sjove aktiviteter, der er med til at ryste k-afdelingen sammen på tværs af holdene. Dette er også "kick-off" til en ny spændende sæson, hvor fællesskabet er et vigtigt fundament for udvikling og gode resultater i vandet, derfor vil vi gerne have at alle deltager i arrangementet som vil indeholde mange aktiviteter og vandlege. 

Her er lidt praktiske informationer om turen:

Pak let, man skal kunne transportere sig selv og sin bagage.

Da én eller flere af aktiviterne kommer til at indebære svømning, skal svømmetøj+gentofte hætte+briller medbringes.

Vi mangler 2 friske forældre som vil deltage sammen med os, på hele turen, skriv gerne til Ox

Start: Vi mødes søndag d 23. august kl. 9.00 foran Vandslottet - Charlottenlund fort, der vil stå et Gentofte beachflag.

Slut: Vi er færdige søndag d 23. august kl. 18.00 til afhentning samme sted.

Forplejning: vi sørger for frokost, men I skal huske eget bestik-tallerken & kop. Vi vil dog meget gerne have 4 forældre til at melde sig til at bage boller og 4 til at lave kage. Så hvis man har mulighed for at hjælpe med dette, så skriv gerne til os.

Pris: 150,- kr. I kan tilmelde jer og betale her senest sømdag den 16. august.

Husk:

• Badebukser/badedragt

• Håndklæde

• Eget bestik-tallerken & kop

• Klubtøj – både t-shirt og shorts

• Briller og klub badehætte

• Praktiske sko og udendørs tøj til vejret

Forældre der deltager på turen:

Vi vil gerne have 2 forældre med som frivillige, skriv til Caroline@Gentofteswim.dk

Rammer for programmet:

Vi har struktureret og lavet et program for dagen, der sørger for at alle er deltagende og aktive med hinanden på tværs af holdene. Vores mission er ikke at skræmme svømmerne, men at udfordre dem. Vi vil udfordre dem til at tage nogle roller, de normalt ikke finder sig selv i, støtte dem i at finde tillid hos klubkammerater de normalt ikke taler med, og ikke mindst skabe en stemning der er spændende og kontroversielt for dagligdagsrytmen.

Mobiltelefoner:

Et af de vigtigste formål med turen er at give svømmerne en god og stærk oplevelse af, at være en del en af Danmarks bedste svømmeklubber. Vi vil ikke forbyde mobiltelefoner på turen, men i stedet opfordre forældre og svømmere til at tale om, hvordan I bruger telefonen, så den bedst muligt understøtter turens formål. Nærvær og samvær i klubben er helt afgørende. Dette kan være svært at opnå, hvis svømmerne er optaget af at pleje andre sociale flader via deres mobiltelefoner, mens de er på tur.

For de yngste svømmere kan turen til tider komme til at virke overvældende - man kan blive træt, være øm i kroppen og få hjemve. Vi har et godt hold af både dygtige trænere og omsorgsfulde forældre som er parat til at hjælpe med alle de udfordringer som svømmerne måtte få. Det bedste er at svømmerne henvender sig til trænerne eller holdlederne, hvis de får hjemve eller andre problemer. Erfaringen siger, at langvarige telefonsamtaler med far og mor ikke altid hjælper på situationen. Nogle gange tværtimod.

Vi glæder os til en sjov og hyggelig søndag

Mange hilsner fra

alle trænerne

Kontakt til trænerne under turen:

Caroline Oxholm
mail: Caroline@gentofteswim.dk
telefon 53351881 

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
16.08.2020
Tidspunkt
22.08.2020 kl. 09.00 - 22.08.2020 kl. 15.00
Sted
Charlottenlund Fort "Vandslottet"
Pris
150,00 kr.

Facebook

Hovedsponsor

Samarbejdspartnere

Sponsorer