OFFICIALS
Afvikling af svømmestævner kræver mange frivillige hjælpere = officials, og derfor er det nødvendigt, at mange forældre vil yde et stykke arbejde. Stævnerne er der hvor svømmerne måler resultatet af deres indsats, og er dermed en vigtig del af det at være konkurrencesvømmer. For at kunne afvikle et svømmestævne er det nødvendigt med officials omkring bassinet. Der er tidtagere, vende- og banedommere, starter, ledende tidtager, overdommer og sekretær.
Hver gang vi deltager i eller afholder et stævne, skal vi stille med official. Hvis vi ikke kan stille med de fornødne officials, får klubben en bøde på 1.000 kr. pr. manglende official pr. dag!
Det er her, at I kommer ind i billedet, idet alle omkring bassinet er forældre, der har været på kursus og fået en officialuddannelse. Det kræver ikke, at man selv har været svømmer eller kan alle reglerne. Det hele vil blive gennemgået på de forskellige kurser, som man deltager på.
Første skridt på vejen er at blive tidtager. Det tager ca. 4 timer og afholdes en aften. Det er gratis at deltage (klubben betaler).
Maria Vitten fra konkurrenceudvalget fører liste over kommende officialkurser og kan svare på eventuelle spørgsmål angående officialuddannelsen, hun tager også imod tilmeldinger til officialkurser.
Maria kan kontaktes på: Maria(at)Vitten.dk.
• Ingen officials – ingen stævner
Jo flere officials vi er, jo færre stævner skal den enkelte deltage i. Når du bliver spurgt om at deltage til et stævne, vil det naturligvis være, når dit eget barn skal deltage.Det er lettere for den officialsansvarlige at finde de officials, vi skal bruge, når der er mange at vælge imellem.
Thomas Gunni fra konkurrenceudvalget koordinerer officialdeltagelse til stævnerne. Thomas kan træffes på: thomas (at) gunni.dk